fredag den 27. maj 2011

Oprør

På Stadsbiblioteket i Lyngby er vi stort set klar med programmet for uge 47:

Tirsdag d. 22. november kommer kunsthistoriker Nette Børkdal Ebbesen og fortæller om oprør i kunsten. Nette er, blandt andre gøremål, fast omviser på Lyngby-Taarbæk kommunens udstillingsbygning Sophienholm.

Onsdag d. 23. november kommer Cecilia Zwick Nash med teaterforestillingen "Havfruemorderens Datter - et musikalsk selvportræt". Cecilia tager publikum med på en reflekterende tidsrejse og fortæller historien om en opvækst i kakofoniske omgivelser. Musikeren Poul Halberg har komponeret musikken til forestillingen og til de digte af Jørgen Nash, der synges, råbes, vrøvles og hviskes undervejs.

Torsdag d. 24. november er der releaseparty for vinderne af den novellekonkurrence vi, i samarbejde med forlaget Books on Demand, udskriver i august måned. Temaet for novellekonkurrencen er, sjovt nok, Oprør. Præmien er en bogudgivelse. I forbindelse med konkurrencen etableres der i september et skriveværksted med professionel hjælp.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.